Rødt kød
Rødt kød indeholder meget fedt af den farlige slags, nemlig mættet fedt, ligesom det tilfører plantefedt af den inflammations-fremmede type. Rødt kød udgør en væsentlig fare for tyktarmskræft og er en af de bedst dokumenterede kræftfremkaldere i maden. Så erstat det røde kød fra okse, svin og lam med fisk og fjerkræ. Skal det være, så pas meget på med at ikke at stege kødet for kraftigt, da de høje temperaturer danner særlig kræftfremkaldende forbindelser. Pas særlig på grillning.De store dyr er som tommelfingerregel mere forurenede end planteføde pga. dyrenes placering langt oppe i fødekæden, hvorfor de i højere grad opsamler og opkoncentrerer giftstoffer, der fremprovokerer inflammation og svækker kroppens modstandskraft. Det betyder ikke, at du skal blive vegetar. Men prøv at få en pæn del af dine proteiner fra gode plantekilder som bælgfrugter, nødder og sojabønneprodukter samt fisk og fjerkræ uden skind. Grøntsags-proteinerne giver dig færre giftstoffer og sundere fedtstoffer samt tilfører i bonus et ordentligt skud fytokemikalier, altså plantestoffer der beskytter mod en lang række sygdomme.
Fede mejeriprodukter
Smør, sødmælk, margarine og andre fede mejeriprodukter er de værste kilder til mættet fedt, som presser både kolesteroltallet og vægten i vejret. Det udløser inflammation. Så glem sødmælk og letmælk, men gå over til skummetmælk og minimælk, og vælg den fedtfattige yoghurt og den magre ost.Hvidt brød, sodavand
Hvidt brød, almindelig pasta, hvide ris samt mange slags slik og kager er fyldt med hurtigt optagelige kulhydrater, der går lige i blodet, så blodsukkeret først stiger, men hurtigt falder igen. Som resultat bliver man atter sulten og overspiser. Sukker i flydende form, dvs. sukkersødede sodavand, laver præcis det samme nummer, og er derfor stærkt fedende.Det hvide brød m.m. siges at udgøre en høj glykæmisk belastning, fordi det får blodsukkeret til at stige, da fødevarerne opfører sig, som om de bestod af rent sukker. Det høje blodsukker kan binde sig til proteiner. Det hedder karamelisering og ælder kroppen, bl.a. fordi reaktionen udløser kronisk inflammation. En vigtig del af den antiinflammatoriske kostplan er at holde blodsukkeret i ro. Ikke ved at forsage kulhydraterne, men ved at spise de rigtige kilder, nemlig grovere fuldkornsprodukter.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.