Skønhedssøvn kan have betydning for mange ting! Men med den engelske kur 'The Hibernation Diet' kan du nemlig tabe dig, mens du putter under dynen! Q guider dig igennem mirakelkuren.
Tab dig: Gør som Tornerose
Tær på dine fedtreserver, mens du sover, og bliv smukkere og slankere. Det lyder som en drøm, men drøm bare videre (og tab dig imens). To britter, en farmaceut og hans diætist-søn, har opdaget, at mennesker – ligesom de dyr, der går i hi – kan slippe af med fedtdepoterne, mens de sover.Det kræver vel at mærke, at du fodrer kroppen med de rigtige næringsstoffer. Denne opdagelse gav navn og idé til en kur, som bruger kroppens optimale måde at fungere på som udgangspunkt. Kuren har fået navnet ”The Hibernation Diet” (hibernation betyder at gå i hi, red.).
Det handler om at udnytte den måde, vores krop fungerer på om natten. Kuren virker ved at kickstarte de mekanismer, der genopbygger og giver ny energi til hjerne og muskler, og som samtidig sætter gang i det fedtforbrændende stofskifte. Samtidig skal mængden af stresshormoner sættes ned, og det bliver de, hvis man spiser den rigtige kost, siger mændene bag kuren. På den måde garanterer de, at du vågner frisk og fyldt med energi efter en almindelig nats søvn, og altså oven i købet nogle fedtdepoter fattigere.
Der er tre grundsten i kuren:
1. Honning
Den første og allervigtigste er honning. Ikke at du skal hælde det i dig morgen, middag og aften, men en skefuld eller to inden sengetid er afgørende for, hvordan din krop arbejder, mens du sover. Så i modsætning til de fleste andre kure, hvor aftenspisning er forbudt, siger The Hibernation Diet, at det er strengt nødvendigt at sørge for, at din krop har energi nok til nattens reparationsarbejde og fedtforbrænding. Ophavsmændene er særlig opmærksomme på leveren, som holder styr på kroppens glukosebalance om natten. Derfor, siger de, skal den fyldes helt op inden sengetid for at virke ordentligt.Honning har den perfekte kombination af frugtsukker og almindeligt sukker. Og frugtsukker er lige, hvad leveren har brug for, for at kunne lagre energi. Hvis du spiser honning i timen, inden du putter dig under dynen, giver det derfor energi til leveren, som så kan frigive glukose til hjernen. Når hjernen får glukose nok, frigiver den de vigtige væksthormoner, der genopbygger hud, hår, negle og alle organer. Energien til genopbygningsarbejdet kommer, ifølge kuren, fra forbrænding af fedt.
2. Sund kost og mellemmåltider
Biernes søde nektar gør nu ikke arbejdet alene og giver dig ikke carte blanche til at proppe dig med alt, hvad du har lyst til. Fedtfattig og næringsrig kost er kurens andet grundprincip. Men hvis du synes, at det er en dårlig nyhed, så er den gode, at den foreslåede diæt nok er smalkost, hvad kalorier angår, men der er ingen hokus-pokus og komplicerede opskrifter. Du får mad nok, og det er oven i købet tilladt med mellemmåltider – faktisk er de et must, bare de er sunde. Grundlæggende handler det om sund fornuft madmæssigt:
Spar på sukker, hvidt brød og færdigretter og fyld i stedet indkøbsvognen op med frugt, grønt, groft brød, fisk og magert kød. Og lav så vidt muligt din mad selv. Den energi, den nye kur giver dig, får dig til at overkomme det. Selvfølgelig kan det ikke komme på tale at spise chokolade, slik og chips – alt andet ville vel også være useriøst – til gengæld er nødder, tørrede frugter og sågar en myslibar i ny og næ absolut o.k.
Spar på sukker, hvidt brød og færdigretter og fyld i stedet indkøbsvognen op med frugt, grønt, groft brød, fisk og magert kød. Og lav så vidt muligt din mad selv. Den energi, den nye kur giver dig, får dig til at overkomme det. Selvfølgelig kan det ikke komme på tale at spise chokolade, slik og chips – alt andet ville vel også være useriøst – til gengæld er nødder, tørrede frugter og sågar en myslibar i ny og næ absolut o.k.
3. Let motion
Endelig er der det med motion. Hvor honning og den sunde, varierede kost er et must for at se resultater, kræver kuren ingen ture på løbebåndet eller trappemaskinen for at se resultater. Faktisk påstår folkene bag kuren, at den type motion brænder mindre fedt end det, du kan forbrænde under skønhedssøvnen. De er tilhængere af stille og rolig styrketræning, som alle og enhver kan være med på. Samtidig siger de, at det ikke er strengt nødvendigt for kurens succes. Du kommer til at tabe dig alligevel.
Når der nu alligevel opfordres til at bruge kræfter på simple øvelser, som snildt lader sig udføre derhjemme eller på jobbet, er det, fordi det giver så meget ekstra. Blid styrketræningsætter ikke bare fut i den natlige fedtforbrænding, det forbedrer også din kropsholdning, det strammer din figur op, afhjælper stress, sænker blodtrykket og gør dig generelt i bedre humør. Så selv om det i forhold til vægttab ikke er en nødvendighed, er det værd at overveje at få puttet de 15-30 minutters træning, kuren anbefaler, ind tre gange i dit ugeprogram.
Fordele ved ”The Hibernation Diet”
Motion og sund kost er en kendt kombination, når det gælder vægttab. Men følger du ”The Hibernation Diet”, lover ophavsmændene, at du får din krop til at arbejde for dig på alle fronter. Din hud bliver fastere og får mere glød. Dit hår og dine negle bliver stærkere, du vågner hver morgen med masser af energi og føler dig ovenpå i alt, hvad du gør. Faktisk påstår de, at du vil føle dig som en smuk og travl, lille bi, og det er ikke tilfældigt. For det er jo bierne med deres honning, der gør hele forskellen.Det må du spise
Morgenmad er essentielt i ”The Hibernation Diet”, og det kritiske tidspunkt sidst på dagen, hvor blodsukkeret er lavt, og chokoladebehovet stort, tages meget alvorligt. Husk at drikke masser af vand. Gerne omkring to liter hver dag.
Morgenmad – vælg mellem:
- Æblejuice, mysli med mini- eller skummetmælk, et blødkogt æg og mager yoghurt med frugt.
- Frugtsalat af æble- og appelsinbåde, grove cornflakes med mini- eller skummetmælk og et porcheret æg.
Mellemmåltid, formiddag – vælg mellem:
- En lille håndfuld nødder, kerner eller tørret frugt.
- Et stykke frugt – der er frit valg.
- Et par fuldkornsgrissini (brødstænger).
- En myslibar med honning.
Frokost – vælg mellem:
- Mager yoghurt med hindbær, salat af blandede bønner med ristet brød dryppet med lidt god olivenolie, mager ost på en
- havrekiks og en banan.
- En skive ananas, en portion pastapenne med stykker af kyllingebryst, bønner og champignon og to havrekiks med mager ost.
Mellemmåltider, når du slutter arbejde – vælg mellem:
- En lille pakke tørristede peanuts.
- En banan.
- To stykker knækbrød med mager ost eller honning på.
Mellemmåltider, når du er kommet hjem – vælg mellem:
- En revet gulerod med rosiner.
- To havrekiks med soltørrede tomater.
- En tomat i skiver med mager ost og et drys peber.
- En skive ristet, groft brød dryppet med olivenolie og med skiver af rød, grøn eller gul peber på.
Aftensmad – vælg mellem:
- Tomatjuice, hjemmelavet grøntsagssuppe af kartofler, porrer, tomat eller champignon samt lidt mager ost, stegt sild med kogte, små kartofler med skræl. Dertil strimler af gulerødder, kål, pebre og løg. Til dessert en mager yoghurt med jordbær.
- Mangojuice, en lille salat af mager ost, æble i tern, dadler og cherrytomater, lammekød med couscous blandet med peberfrugt, broccoli og gulerødder. Til dessert en frugtsorbet.
- Før sengetid, op til en time før:Ingen valgmuligheder her. Det er honning, der gælder. Til gengæld er der mange måder at indtage det på:
- Jordbær og honning-smoothie:
En kop mager vaniljeis, en kop friske jordbær, ¼ kop minimælk, ¼ kop honning. Blend indtil konsistensen er jævn. - Honning latte:
En kop kaffe (varm eller kold), ½ kop minimælk (varm eller kold), 2 tsk. honning. Hvis det er den kolde version, du går efter, så blend til slut med isterninger.
Den mere kedelige: En spiseskefuld eller to lige fra bøtten, hvis du kan og har lyst. Alternativt opløst i kogt vand.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.