granatæble er propfyldt med gode antioxidanter, C-vitaminer, B6-vitaminer og fibre. Granatæbler indeholder faktisk 10 gange så mange antioxidanter som appelsiner og 40 gange så mange som æbler.
Granatæblet har også et særligt højt indhold af antioxidanten polyfenol, der bl.a. holder kroppens celler friske og som kan forebygge enkelte kræfttyper. Men en ny undersøgelse viser faktisk, at polyfenol fra granatæbler kan have en positiv effekt på et højt kolesteroltal, skriver kk.no.
Undersøgelsen fra Catalan Institute of Cardiovascular Sciences (ICCC) kiggede på, hvordan piller af polyfenol fra granatæble påvirkede grise.
Nulstiller den dårlige effekt
Grisene blev fodret med mad, der havde et højt fedt- og kalorieindhold. Spiser man en kost, der giver et højt fedtniveau i blodet og dermed et højt kolesteroltal, gør det blodårerne mindre elastiske, og det øger risikoen for blodpropper i hjertet.
Men granatæblepillerne viste sig faktisk at nulstille den dårlige effekt, som kosten havde på blodårerne. Og forskerne mener, at denne effekt også vil kunne opleves hos mennesker.
- At berige sin kost med granatæble-polyfenoler kan hjælpe med at forebygge og modvirke skader på blodårerne – noget, som er blandt de første tegn på aflejringer i blodårerne og slagtilfælde, udtaler Lisa Badimon, der er forsker ved ICCC ifølge kk.no.
Spiser du et friskt granatæble, skal du blot have 100 g frugtkød for at få samme mængde antioxidanter som grisene i forsøget.
De bedste tips til granatæbler:
- Granatæbler kan typisk findes året rundt i dagligvarebutikker, og de er i sæson på den nordlige halvkugle fra september-februar og på den sydlige halvkugle resten af året.
- Man skal gå efter de største granatæbler, da disse indeholder mere frugtsaft. Den skal have en hård skal og en rød farve. Brune pletter på skallen betyder blot, at den er moden.
- Granatæblet skal helst opbevares i 8-10 grader, men kan også klare sig i stuetemperatur.
Kilde: KK.no.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.