onsdag den 16. februar 2011

Proteiner gør dig slank

Folk på kur har længe eksperimenteret med at spise flere proteiner og færre kulhydrater for at undgå at tage på. Nu afslører ny forskning fra Københavns Universitet (KU) og det norske forskningsinstitut NIFES en overraskende grund til, at sådanne slankekure virker, skriver videnskab.dk

Proteiner aktiverer en lille mængde brune fedtceller i kroppen, som har den specielle egenskab, at de ikke lagrer energi, men brænder den af. Med andre ord: Hvis du spiser masser af proteiner, bliver kalorierne i din krop omdannet til varme i stedet for at sætte sig som fedt på sidebenene.
Forsøgene der indtil videre er udført på mus og rotter viser, at en høj mængde protein sætter gang i forbrændingen fra det brune fedt og dermed får dyrene til at tabe sig - vel at mærke selvom de ikke samlet set spiser færre kalorier eller bevæger sig mere.

Effekten er særligt stor med proteiner fra fisk i forhold til proteiner fra mælk. Forskerne har endnu ikke testet proteiner fra hvidt og rødt kød.
Ifølge Lise Madsen der er lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet og forsker ved NIFES, skal forsøgene selvfølgelig gentages på mennesker
- Men der er ingen grund til at tro, at brunt fedt skulle fungere på en anden måde i mennesker, foklarer hun til videnskab.dk

Brunt fedt er en ny opdagelse
Det er nyt, at forskerne overhovedet er blevet klar over, at voksne mennesker har brune fedtceller.
Det har ganske vist længe været kendt, at babyer har dem liggende mellem skulderbladene, men først sidste år opdagede forskere, at brune fedtceller også ligger spredt rundt omkring i voksnes bryst og nakke, hvor de gemmer sig mellem de velkendte hvide fedtceller.
- Vi er først ved at få øjnene op for, at ved at ændre komponenter i kosten, så aktiverer vi de brune fedtceller, så for nu kan vi først og fremmest bruge resultaterne til at forklare, hvorfor høj protein/lav kulhydrat-kure som Atkins virker konstaterer Lise Madsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.