Spis dig slank. Det lyder da lidt for godt til at være sandt, men ikke desto mindre passer det faktisk, hvis du spiser det rigtige. Her er fem madvarer du burde spise hver dag. De hjælper kroppen indre som ydre og fjerner din lyst til slik og kage… siges det.
tirsdag den 18. oktober 2011
5 sunde ting du burde spise hver dag
Spis dig slank. Det lyder da lidt for godt til at være sandt, men ikke desto mindre passer det faktisk, hvis du spiser det rigtige. Her er fem madvarer du burde spise hver dag. De hjælper kroppen indre som ydre og fjerner din lyst til slik og kage… siges det.
onsdag den 22. juni 2011
Denne kost mætter mest
Få svaret på, hvilken type mad der mætter mest!
Du vil gerne tabe dig de to ekstra kilo, men maven knurrer efter andet end vandholdig agurk og tomat. Køleskabets fristelser kommer pludselig tæt på, selv om du har lovet dig selv at lade være, men slankekuren behøver ikke at være en øv-tid, hvis du sørger for at spise de rigtige fødevarer.Det handler nemlig om at gå i krig med de produkter, der mætter bedst, når maven skal være slank. - Mæthed handler om to faktorer: Et højt indhold af protein og af fibre. Man skal have et højere indhold af protein end man tror, og de proteinholdige fødevarer ligger længere i mavesækken, før de forbrænder, og det er derfor vi føler os mætte.
Det er grøntsager med højt fiberindhold som gulerødder,blomkål, kål, broccoli, ærter og majs, som der er en god ide at fylde på tallerken, hvis du vil holde dig mæt under slankekuren. En anden faktor er korn i form af rugbrød og ægte groft brød af høj kvalitet. Det er en god ide ikke kun at fylde salat med grøn salat og vandholdig tomat g agurk, hvis maven ikke skal rumle efter frokost.
Hvis du supplerer med kikærter og det hirselignende kornprodukt quinoa, så ligger salaten længere i maven og giver dig mæthedsfølelse. Til de små mellemmåltider er det vigtigt at have lagt planer i forvejen.
- Det handler tit og ofte om at være forberedt hjemmefra. Smør for eksempel en grovbolle med magert ost og skræl gulerødder til at have med i en pose, så holder du dig mæt. Spis ikke kun frugt, der har et højt sukkerindhold, men suppler med andre ting, hvis du vil holde dig mæt.
onsdag den 11. maj 2011
Her er den sundeste smoothie
Forskere mener, at de har fundet opskriften på den sundeste smoothie, der både smager godt og er godt for helbredet.
Man tager nogle bær og blender dem med isterninger, lidt tykmælk eller mælk. Så har man en smoothie.
Men hvis du vil have størst udbytte af smoothien, skal du bruge en helt bestemt opskrift.
Franske forskere fra universitetet i Strassbourg har fundet kombinationen af frugter og bær, der kan nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme og slagtilfælde. Det skriver BBC.com.
Forskellige kombinationer af frugtsaft blev testet på grise for at se, hvilken effekt frugterne havde på grisenes arterier.
Frugtsafterne fik arterievæggene til at slappe af, og det, mener forskerne, kan booste blodgennemstrømningen til hjertet hos mennesker.
Udskift ét styk frugt med smoothie, Smoothien består af syv forskellige frugter, der alle er fulde af de sunde antioxidanter og polyfenoler.
"Undersøgelsen understreger, at frugt og grøntsager er godt for os i forhold til at mindske risikoen for hjertesygdomme.
Men vi ved dog ikke, hvorfor nogle frugter og grøntsager er bedre end andre. Derfor er det vigtigt, at spise en varieret kost," siger diætist Tracy Parker fra den britiske hjerteforeninge, British Heart Foundation, om undersøgelsen til BBC.com.
Men vi ved dog ikke, hvorfor nogle frugter og grøntsager er bedre end andre. Derfor er det vigtigt, at spise en varieret kost," siger diætist Tracy Parker fra den britiske hjerteforeninge, British Heart Foundation, om undersøgelsen til BBC.com.
Hun tilføjer, at juice indeholder færre fibre og mere sukker end den hele frugt. Derfor bør man kun erstattet et styk af den daglige frugt med en smoothie.
Undersøgelsen er netop offentliggjort i Royal Society of Chemistrys tidsskrift 'Food and Function'.
Opskrift på super-smoothie
- 30 vindruer
- 15 blåbær
- 9 jordbær
- Puré af et halvt æble
- 8 tyttebær
- 5 acerola-bær
- 5 aronia-bær
torsdag den 28. april 2011
Derfor skal du spise som en stenaldermand
Spis masser af kød, grøntsager, æg, nødder og honning og hold dig fra sukker, korn og alkohol - men kun noget af tiden, anbefaler ekspert
Ifølge den nyeste madtrend skal vi helt tilbage til rødderne. For der er flere gode grunde til se på stenalderfolkets madvaner.
"Giv mig en bøf, kvinde!" Nu har manden i huset en gyldig grund til at bede om mere kød på middagsbordet. I hvert fald hvis den stor på stenalderkost i hjemmet.
På trods af at diætens principper stammer fra tiden omkring 10.000 år f.kr er det den nyeste diæt, som blandt andet den kendte kok fra 'Kong Hans kælder', Thomas Rode Andersen, lever efter.
Masser af proteinStenalderkosten går i al sin enkelhed ud på, at man fortrinsvist spiser de ting, som man gjorde for 12.000 år siden: Kød, frugt og grønt, nødder, honning, svampe, fisk og æg i deres oprindelige form. Ingen forabejdede madvarer, tilsætningsstoffer, sukker eller kornprodukter. Man skal kun spise det, som kroppen er skabt til at spise.
Masser af proteinStenalderkosten går i al sin enkelhed ud på, at man fortrinsvist spiser de ting, som man gjorde for 12.000 år siden: Kød, frugt og grønt, nødder, honning, svampe, fisk og æg i deres oprindelige form. Ingen forabejdede madvarer, tilsætningsstoffer, sukker eller kornprodukter. Man skal kun spise det, som kroppen er skabt til at spise.
Ifølge ernæringsekspert Christian Bitz er der flere gode ting ved stenalderdiæten.
"Det er helt klart hensigtsmæssigt at skære ned på industrielt forarbejdede fødevarer, sukker og de raffinerede kornprodukter - især hvis du vil tabe dig. Det vil betyde et højere indtag af proteiner fra kød, fjerkræ og fisk, hvilket er med til at øge forbrændingen og mæthedsfornemmelsen. Og så er det jo glimrende, at diæten dikterer, at du kan spise al den frugt og grønt, som du kan spise," siger Christian Bitz.
Stenaldermand 80 procent af tidenMen inden du forvandler dig helt til en hulemand eller -kvinde, anbefaler Christian Bitz dog, at du ikke skære "helt basale fødvarer" ud af din kost. For han mener ikke, at der er videnskabelig belæg for diæten.
kilde: GO morgen danmark
Stenaldermand 80 procent af tidenMen inden du forvandler dig helt til en hulemand eller -kvinde, anbefaler Christian Bitz dog, at du ikke skære "helt basale fødvarer" ud af din kost. For han mener ikke, at der er videnskabelig belæg for diæten.
"Jeg fraråder, at man skærer fuldkornsprodukter, bælgfrugter og kartofler helt ud af kosten - mad, der er sunde og helt basale i manges kost. Ligeledes skal du være særlig opmærksom på at få kalcium nok, eksempelvis i et tilskud, hvis du også undlader mejeriprodukterne," siger Christian Bitz.
Hvis du vil leve som stenalderfolket, så gør det med måde. Christian Bitz anbefaler, at du bruger diæeten efter 80/20-princeippet, hvor du lever 80 procent af tiden efter stenalderkosten og 20 procent af tiden med almindelig mad, hvor du også må synde lidt.
Stenalderkosten
Det skal du spise meget af
Kød - helst fra fritgående dyr
Fjerkræ
Fisk
Æg
Grøntsager
Svampe
Frugt
Nødder
Honning, tørret frugt og naturlige olier er tilladt i små mængder
Kød - helst fra fritgående dyr
Fjerkræ
Fisk
Æg
Grøntsager
Svampe
Frugt
Nødder
Honning, tørret frugt og naturlige olier er tilladt i små mængder
kilde: GO morgen danmark
søndag den 27. marts 2011
Tab dig med mindful spisning
Spis som en nyfødt, så taber du dig. Det handler om at nyde maden, siger ernæringsekspert
Livsindstillingen mindfulness er tilsyneladende blevet det nye sort. Nu kan man også bruge det til at bekæmpe sin overvægt. Det handler om at være opmærksomt nærværende med maden, mens man spiser den, fortæller ernæringsekspert, Per Brændgaard.
Der kommer hele tiden nye regler for, hvordan man bør spise for at leve sundt og tabe sig, og det skifter lige så hurtigt som tøjmoden. Men i stedet for en hel masse regler og forbud skal vi flytte fokus, siger cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard.
- Det ene øjeblik skal man spise flere grøntsager, det næste øjeblik flere proteiner eller også skal man tælle kalorier eller spise efter madpyramiden. Lad os i stedet vende tilbage til den naturlige måde at spise på, som vi gjorde, da vi var nyfødte. Nyfødte spiser, når de er sultne, spiser til de er mætte og venter med at spise igen, til de er sultne, uddyber han.
Nyd maden
Han introducerer mindful spisning, som en måde at komme af med de overflødige kilo. Kodeordet er opmærksomhed omkring, hvordan vi spiser frem for skrappe regler og løftede pegefingre om, hvad, hvornår og hvor meget, vi spiser.
- Det grundlæggende problem er, at vi kommer væk fra vores egen kropsfornemmelse, når vi påfører os selv skrappe regler. Men man kan lære nogle teknikker til mindful spisning, hvor man bliver fuldstændig opslugt af sin mad og finder en intens nydelse i forbindelse med det at spise.
For eksempel kan man øve sig ved at spise et æble. Man skal sætte tempoet ned, mens man spiser og mærke foranderligheden. Smagen af æblet ændrer sig fra mundfuld til mundfuld, og det skal man være opmærksom på, forklarer Per Brændgaard.
Mindfulness er oversat fra det oldindiske ord Sati, som betyder noget i retning af at huske nuet i nuet. Det handler altså om at træne sig i at huske at være nærværende.
Men hvad så hvis man finder nærvær i at spise flødekager og chips?
- Den mindfulde måde at håndtere overspisning på, er at overspise med vilje. Altså, det handler om at være opmærksom på selve sanseligheden og nydelsen ved at spise. Når autopiloten på den måde bliver slået fra, så går resten faktisk af sig selv. Men det kræver træning - opmærksomhedstræning.
Mindful spisning er en del af den internationale mindfulness-bølge. Det er altså en forening af mindfulness og spisning. Og det kan ifølge Per Brændgaard bruges i kampen mod de overflødige kilo.
- "Mindful spisning slanker, fordi det gør det enkelt at spise mindre. Det gælder om at maksimere nydelsen ved al spisning. Og give slip, altså at holde op med at spise, når der ikke er nogen særlig nydelse længere.
Når man koncentrerer sig om hver eneste mundfuld mad, så bemærker man, at smagen og nydelsen på et tidspunkt aftager til et niveau, hvor det ikke rigtig kan betale sig at spise videre, og så kan man jo lige så godt stoppe. I stedet for at overspise videre, mens man ser fjernsyn.
Den afgørende forskel er, at man spiser mindre ved hjælp af nærvær og nydelse i stedet for fravær og forbud.
Nyd hver en bid af æblet og få en anden oplevelse af det at spise med mindful spisning.
Kilde: DR sundhed
Livsindstillingen mindfulness er tilsyneladende blevet det nye sort. Nu kan man også bruge det til at bekæmpe sin overvægt. Det handler om at være opmærksomt nærværende med maden, mens man spiser den, fortæller ernæringsekspert, Per Brændgaard.
Der kommer hele tiden nye regler for, hvordan man bør spise for at leve sundt og tabe sig, og det skifter lige så hurtigt som tøjmoden. Men i stedet for en hel masse regler og forbud skal vi flytte fokus, siger cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard.
- Det ene øjeblik skal man spise flere grøntsager, det næste øjeblik flere proteiner eller også skal man tælle kalorier eller spise efter madpyramiden. Lad os i stedet vende tilbage til den naturlige måde at spise på, som vi gjorde, da vi var nyfødte. Nyfødte spiser, når de er sultne, spiser til de er mætte og venter med at spise igen, til de er sultne, uddyber han.
Nyd maden
Han introducerer mindful spisning, som en måde at komme af med de overflødige kilo. Kodeordet er opmærksomhed omkring, hvordan vi spiser frem for skrappe regler og løftede pegefingre om, hvad, hvornår og hvor meget, vi spiser.
- Det grundlæggende problem er, at vi kommer væk fra vores egen kropsfornemmelse, når vi påfører os selv skrappe regler. Men man kan lære nogle teknikker til mindful spisning, hvor man bliver fuldstændig opslugt af sin mad og finder en intens nydelse i forbindelse med det at spise.
For eksempel kan man øve sig ved at spise et æble. Man skal sætte tempoet ned, mens man spiser og mærke foranderligheden. Smagen af æblet ændrer sig fra mundfuld til mundfuld, og det skal man være opmærksom på, forklarer Per Brændgaard.
Mindfulness er oversat fra det oldindiske ord Sati, som betyder noget i retning af at huske nuet i nuet. Det handler altså om at træne sig i at huske at være nærværende.
Men hvad så hvis man finder nærvær i at spise flødekager og chips?
- Den mindfulde måde at håndtere overspisning på, er at overspise med vilje. Altså, det handler om at være opmærksom på selve sanseligheden og nydelsen ved at spise. Når autopiloten på den måde bliver slået fra, så går resten faktisk af sig selv. Men det kræver træning - opmærksomhedstræning.
Mindful spisning er en del af den internationale mindfulness-bølge. Det er altså en forening af mindfulness og spisning. Og det kan ifølge Per Brændgaard bruges i kampen mod de overflødige kilo.
- "Mindful spisning slanker, fordi det gør det enkelt at spise mindre. Det gælder om at maksimere nydelsen ved al spisning. Og give slip, altså at holde op med at spise, når der ikke er nogen særlig nydelse længere.
Når man koncentrerer sig om hver eneste mundfuld mad, så bemærker man, at smagen og nydelsen på et tidspunkt aftager til et niveau, hvor det ikke rigtig kan betale sig at spise videre, og så kan man jo lige så godt stoppe. I stedet for at overspise videre, mens man ser fjernsyn.
Den afgørende forskel er, at man spiser mindre ved hjælp af nærvær og nydelse i stedet for fravær og forbud.
Nyd hver en bid af æblet og få en anden oplevelse af det at spise med mindful spisning.
Kilde: DR sundhed
onsdag den 23. marts 2011
Her er din nye madpyramide
"Mest fra bunden og mindst fra toppen" gælder stadig, når den nye madpyramide viser os, hvordan vi sammensætter sund og varieret mad. Men ellers er der flyttet rundt på en del i FDB’s nye madpyramide.
Der er flyttet rundt på flere ingredienser i den nye madpyramide. Den helt store ændring er, at grøntsagerne er kommet ned i bunden – til det, vi skal spise mest af.
Frugterne ligger stadig i midten af madpyramiden. For selvom frugt er sundt, så skal vi have flere grøntsager i vores mad.
- Mange af os tror, at hvis vi spiser seks stykker frugt om dagen, så er vores grøntbehov dækket. Men sådan er det ikke, for vi skal spise mindst 300 gram grøntsager hver dag og helst flest af de grove. Derfor er den vigtigste ændring i madpyramiden, at grøntsagerne er flyttet ned i bunden, der hvor vi skal spise mest fra, siger Joan Preisler, FDB’s specialkonsulent i sundhed.
En anden ændring er, at ris og pasta er flyttet fra bunden op i midten og derfor nu er adskilt fra kartofler, rugbrød og havregryn, der forbliver i bunden. Og så er der udelukkende fuldkornsprodukter i madpyramiden.
Sundhed begynder i kurven
Madpyramiden har siden FDB lancerede den i 1976 været populær og efterspurgt blandt voksne og børn, fordi den på en let og overskuelig måde viser, hvad vi skal spise mest og mindst af. Tal fra FDB Analyse viser, at 96 procent af danskerne kender den, blandt andet fordi den i 35 år har smykket væggene i klasseværelser og venteværelser.
- Madpyramiden viser på en nem og overskuelig måde, hvordan man kan sammensætte sin mad på en sund måde i løbet af f.eks. en uge. Samtidig kan madpyramiden fungere som en indkøbsguide, så man husker, at man skal købe mange grøntsager og ikke så meget kød. Det man lægger i indkøbsvognen, er det, der ender i køleskabet og senere på tallerkenen. Derfor begynder det sunde måltid i butikken, siger Joan Preisler.
Madpyramiden og folkesundhed
Med den nye madpyramide vil FDB være med til at fremme folkesundheden og inspirere danskerne til at spise sundt, varieret og grønt. Derfor har FDB også udviklet madpyramiden.dk med et enkelt og inspirerende råvareleksikon med mere end 300 råvarer samt opskrifter og information om madpyramidens historie.
Madpyramiden vil fortsat hænge i klasseværelser og venteværelser landet over. Derfor vil alle skoler modtage to nye plakater i løbet af den næste måned. Desuden kan man møde madpyramiden i Coops butikker og på madpyramiden.dk
Officielle anbefalinger
Madpyramiden er udarbejdet på baggrund af de officielle anbefalinger. Det faglige grundlag for den opdaterede madpyramide er udviklet i samarbejde med blandt andet DTU, Fødevareinstituttet, Fødevareøkonomisk Institut, LIFE, Københavns Universitet og Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed.
Men kan alle spise efter den nye kost pyramide?
Der vil snart komme en artikel her på bloggen om at spise i forhold til din Metabolic Type/Stofskiftetype.
Der er flyttet rundt på flere ingredienser i den nye madpyramide. Den helt store ændring er, at grøntsagerne er kommet ned i bunden – til det, vi skal spise mest af.
Frugterne ligger stadig i midten af madpyramiden. For selvom frugt er sundt, så skal vi have flere grøntsager i vores mad.
- Mange af os tror, at hvis vi spiser seks stykker frugt om dagen, så er vores grøntbehov dækket. Men sådan er det ikke, for vi skal spise mindst 300 gram grøntsager hver dag og helst flest af de grove. Derfor er den vigtigste ændring i madpyramiden, at grøntsagerne er flyttet ned i bunden, der hvor vi skal spise mest fra, siger Joan Preisler, FDB’s specialkonsulent i sundhed.
En anden ændring er, at ris og pasta er flyttet fra bunden op i midten og derfor nu er adskilt fra kartofler, rugbrød og havregryn, der forbliver i bunden. Og så er der udelukkende fuldkornsprodukter i madpyramiden.
Sundhed begynder i kurven
Madpyramiden har siden FDB lancerede den i 1976 været populær og efterspurgt blandt voksne og børn, fordi den på en let og overskuelig måde viser, hvad vi skal spise mest og mindst af. Tal fra FDB Analyse viser, at 96 procent af danskerne kender den, blandt andet fordi den i 35 år har smykket væggene i klasseværelser og venteværelser.
- Madpyramiden viser på en nem og overskuelig måde, hvordan man kan sammensætte sin mad på en sund måde i løbet af f.eks. en uge. Samtidig kan madpyramiden fungere som en indkøbsguide, så man husker, at man skal købe mange grøntsager og ikke så meget kød. Det man lægger i indkøbsvognen, er det, der ender i køleskabet og senere på tallerkenen. Derfor begynder det sunde måltid i butikken, siger Joan Preisler.
Madpyramiden og folkesundhed
Med den nye madpyramide vil FDB være med til at fremme folkesundheden og inspirere danskerne til at spise sundt, varieret og grønt. Derfor har FDB også udviklet madpyramiden.dk med et enkelt og inspirerende råvareleksikon med mere end 300 råvarer samt opskrifter og information om madpyramidens historie.
Madpyramiden vil fortsat hænge i klasseværelser og venteværelser landet over. Derfor vil alle skoler modtage to nye plakater i løbet af den næste måned. Desuden kan man møde madpyramiden i Coops butikker og på madpyramiden.dk
Officielle anbefalinger
Madpyramiden er udarbejdet på baggrund af de officielle anbefalinger. Det faglige grundlag for den opdaterede madpyramide er udviklet i samarbejde med blandt andet DTU, Fødevareinstituttet, Fødevareøkonomisk Institut, LIFE, Københavns Universitet og Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed.
Men kan alle spise efter den nye kost pyramide?
Der vil snart komme en artikel her på bloggen om at spise i forhold til din Metabolic Type/Stofskiftetype.
Abonner på:
Opslag (Atom)



