Kål er meget rig på forskellige vitaminer og stoffer, der er gode for os: C-vitamin, der styrker immunforsvaret, K-vitamin, der hjælper med at få blod til at størkne og folinsyre, der er et B-vitamin der f.eks. er med til, at blodet kan transportere ilt rundt i kroppen. Derudover er der kræftcellebekæmpende stoffer i kål. Og som om det ikke var nok, så er kål også meget rig på kostfibre, der mætter godt og længe, og som kan beskytte mod livsstilssygdomme.
Jo mere kål du spiser, jo mindre prutter duLad os være ærlige - mange mennesker vælger den sunde kål fra, fordi den får os til at prutte. Men faktisk burde vi gøre det modsatte - ifølge ernæringseksperten prutter vi nemlig mindre, jo mere kål vi spiser:
Hemmeligheden bag kål er, at jo mere du tilbereder den, jo mere intens i smagen bliver den, og jo mere pruttet vil den smage. Og så er det sådan, at jo mere kål man spiser, jo mindre prutter man
Og så er der desuden det lille fif, at jo bedre du tygger din mad, jo mere vil kroppens fordøjelsesenzymer nedbryde maden, så man prutter mindre - så det skal tygges godt
3 tips: Sådan undgår du at spolere smag og konsistens
Tilberedningen er alfa og omega, når du laver kål. Hvis du vil undgå at spolere smag og konsistens og slippe for, at hele huset lugter, så skal du tænke på tre ting:
1) Kålen skal skånes - dvs. spises rå, lynsteges eller dampes.
2) Kål glider bedst ned, når det er småt, så skær det tyndt, riv det, hak det. Men undgå de store buketter eller blade, som kan være svært at overskue selv for et voksent menneske.
3) Når kålsmagen (bitter) kombineres med andre smage, bliver den fuldstændig sublim. Giv den noget sødt (fx honning), noget surt (fx citron) og lidt salt (fx soja).
Med andre ord: Snit den kål, du lige har liggende meget tyndt. Lav en marinade af honning, citron, lidt soja og en god olie. Vend det hele rundt, og du har en supersund salat, der smager fantastisk.
Gode råd til, hvordan du tilbereder forskellige kåltyper:
BlomkålSkær rå blomkål ultratyndt på et mandolinjern. Smag til med citronsaft og citronskal. Tilsæt honning- og sojaristede mandler og parmesan i flager.
Hvidkål (spidskål kan også bruges, når det har sæson)Hvidkål snittes fint i tynde strimler. Bland dressing af soja, honning, limesaft og wasabi. Pynt med granatæblekerner og/eller friskhakket koriander.
Rosenkål (ikke i sæson nu - bedst i efterår-jul)Hiv bladene af, og læg dem i lidt olie og citronsaft en halv times tid. Lad bladene dryppe af, og bland dem med pærer i tern, nødder et skvæt ahornsirup.
BroccoliDamp små buketter af broccoli i 2 min. Lad dem køle lidt af og tilsæt små stykker af appelsin. Vend det rundt med lidt blåskimmelost. Pynt med ristede nødder.
SpidskålSkær spidskålen i kvarte stykker og damp dem med lidt vand, lidt smør og lidt limesaft og limeskal.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.