Ingefær er højt besunget for sin smag og sundhed, men der skal flere undersøgelser til for at finde ud af, om den knoldede rod har magiske egenskaber.
-Ingefærroden er blevet dyrket, og brugt i madlavning, i Indien og Kina i mange tusinde år, dog er dens oprindelse ukendt.
Herhjemme er ingefær blevet brugt som smagsgiver i kager, sodavand og andre søde sager i mange år, men indenfor de seneste år har ingefær samtidigt vundet indpas som naturlægemiddel, med blandt andre Gigtforeningen som forbeholden fortaler.
Frisk ingefær bruges som alternativt behandlingsmiddel af akut bakteriel dysenteri, skaldethed, malaria, giftige slangebid, gigt, migræne, kvalme og tandpine med vekslende held.
Food and Drug Administration i USA har sat den anbefalede øvre grænse for indtag af ingefær til 2 gram per kilogram kropsvægt per dag, alt derover betegnes som overdosis.
De fleste mennesker oplever ingen bivirkninger ved indtag af ingefær, dog kan nogle opleve milde bivirkninger, herunder halsbrand, diarré, og generelt ubehag i maven. Når ingefær påføres huden, kan det forårsage irritation.
Medicin, der hæmmer blodpropper (antikoagulerende / antiblodpladelægemidler) interagerer med ingefær. Ingefær virker blodfortyndende og kan derfor virke forstærkende på disse midler. Man bør undgå overdreven indtagelse af ingefær som bløderpatient.
Den ingefær man normalt køber hos købmanden farver ikke urinen. Men vild ingefær indeholder Aristolochiasyre, et stof, der har en negativ indflydelse på nyrerne. Et symptom på Aristolochiasyre-udløst sygdommen er blod i urinen, hvilket kan gøre urinen betydeligt mørkere i farven. Normalt spiser man ikke vild ingefær og det er svært at komme i besiddelse af, dog ses det ofte brugt i kinesisk naturmedicin.
Kilde: DR Sundhed
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.