onsdag den 19. oktober 2011

Seks tips til færre kalorier

Hvis du skal spise dig mæt og samtidig undgå for mange kalorier i din mad, så skal du gå frem efter disse seks meget konkrete råd.

Spis:

1.Flere proteiner: 125-150 gram magert kød, fisk eller fjerkræ pr. hovedmåltid
2.Flere måltider: Spis hver 3. time
3.Sundt fedt: Få sundt fedt i alle måltider
4.Færre kulhydrater: Maks. 30-40 gram gryn, pasta eller ris til et hovedmåltid.
5.Fast konsistens: Damp og lynsteg din mad
6.Spis mindre: Tag kun én portion


-Protein er et rent mirakelmiddel, når det gælder om at tabe sig. Først og fremmest sender stoffet en masse mæthedssignaler til hjernen, som fremkalder en fabelagtig mæthed, der varer ved i timerne efter et proteinrigt måltid.
Samtidig viser talrige undersøgelser, at næringsstoffet kræver meget energi at omsætte for kroppen. For hver 100 kcal, du får fra protein, koster det kroppen cirka 25 kcal at omsætte det. I praksis behøver du derfor kun at motionere 75 pct. af proteinkalorierne af igen.
Ernæringskonsulenten skriver videre om kulhydrater:
-Der er ingen tvivl om, at vi har gavn af kulhydrater, som leverer brændstof til muskler og hjerne. Særligt dem, vi får fra fuldkorn, frugt og grønt, går desuden hånd i hånd med masser af sunde stoffer.
-Det betyder dog ikke, at du bare kan spise løs, for vil du optimere din fedtforbrænding, gælder det om at holde igen med kulhydraterne. Så længe blodsukkeret er mættet med lettilgængelige kulhydrater, prioriterer kroppen nemlig denne brændstofkilde, og så går fedtforbrændingen på standby.




Kilde: Martin Kreutzer er ernæringskonsulent og træningsekspert og arbejder for motionsmagasinet I Form, og her skriver han blandt andet nogle af de konkrete råd:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.