torsdag den 13. januar 2011

Grøntsager forvandler vinterbleg til lækkerbrun

Hvilken kulør er pænest? Til venstre demonstreres farve fra solen, i midten er det neutral ansigtskulør og til højre farven, som fås ved at spise massevis af frugt og grønt
 

Foto: University of Nottingham

Sluk solariet og tyg på en gulerod, hvis du vil være brun og lækker. Ny forskning viser, at du kan få en smuk teint ved at spise et varieret udvalg af grøntsager. Kuløren bliver endda pænere, end den du får af at gå i solarium.

Et stof, som findes i grøntsager, ser ud til at kunne ændre opfattelsen af en sund kulør.

"De fleste mennesker tror, den bedste måde at forbedre hudfarven på er at blive solbrændt. Men vores forskning viser, at det at spise masser af frugt og grøntsager faktisk er mere effektivt," siger doktor Ian Stephen, fra Nottingham Universitet. Det skriver Science Daily.

Mere lækker end de solariebrune 
De, der spiser flere måltider med frugt og grøntsager, har ifølge forskerholdet en mere gylden hudfarve. Blandt andet tomater, spinat, græskar, gulerødder og broccoli indeholder de såkaldte karotenoider, som sørger for den flotte kulør og bidrager til et bedre immunforsvar.

Forskerne undersøgte også folks reaktion på henholdvis solbrændt hud og hud med kulør fra en kost med en masse frugt og grønt.
Her vil solariefans blive skuffede. For forsøget viste, at folk foretrækker kuløren, som karotenoider står bag - og ikke den, som kommer af at stege under den kunstige sol.

mandag den 3. januar 2011

Du bliver fed af at spise efter kostpyramiden

I årtier har den kendte kost-pyramide været god latin - men nu går den snart ikke længere.

De gode råd er faktisk rådne

Kost-pyramiden skal sendes på pension, mener svensk ekspert.
Spis mest fra bunden. Spis noget fra midten. Spis mindst fra toppen.
Med disse simple råd har kostpyramiden gennem de seneste 35 år lært danskerne at elske masser af pasta, ris og kartofler. Og at frygte fedt og holde igen med æg, fisk og kød

Men de 'gode' råd har kostet ekstra kilo på de danske sideben, mener den svenske professor Martin Ingvar, der nu udkommer med bogen 'Hjernen styrer vægten'.
- Fedtfobien kombineret med, at man har sagt, at folk kan spise alle de kulhydrater, de vil, betyder, at man har fået skabt en ubalance i vores kost. Fordi den mad, vi spiser, gør os sultne i stedet for mætte, siger han.

Ny forskning viser, at en kost rig på korte kulhydrater forbindes med risiko for kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og overvægt. Alligevel står myndighedernes gamle anbefalinger ved magt: Spis mindre fedt, og sørg for, at 55-60 pct. af kalorieindtaget kommer fra kulhydrater.
Imens flytter nålen på danskernes badevægt sig støt og roligt opad.

Nye tal fra Rockwool Fonden afslører, at hver syvende dansker i dag er overvægtig. Den tendens er vi ikke alene om. I en periode hvor amerikanernes kalorieindtag faldt med fire pct. og mængden af spist fedt faldt med 11 pct., steg andelen af overvægtige amerikanere med 30 pct.

- Det, som amerikanerne har kaldt det 'det amerikanske paradoks', har nu spredt sig til resten af den vestlige verden. Det er ikke indlysende, at vi ikke taber os, når vi spiser færre kalorier. Inaktivitet kan være en del af forklaringen. En vigtig årsag er, at udbuddet af mad har ændret sig i retning af flere korte kulhydrater og stadig mindre fedt, siger Martin Ingvar.

Baglæns ind i fremtiden

- Det internationale etablissement hælder nu til, at principperne bag det Glukæmiske Indeks er garant for en god kost. Men de almindelige kostråd er ikke fulgt med denne bevægelse. Det virker som om, myndighederne bakker modvilligt ind i fremtiden. Myndighederne anvender ikke den viden, som findes. Det er vigtigt at kritisere, skriver han i bogen.

- Det er især de fattigste og de uuddannede, som er gået meget op i vægt. Det er dem, myndighederne skal hjælpe.
I følge professor Ingvar burde de offentlige kostråd lyde:
- Spis, så du er mæt de næste fire timer. Spis dig mæt, så du kan gå forbi en kiosk uden at gå amok i chokolade.

søndag den 2. januar 2011

10 nemme måder at sige farvel til fedtet på

Har du mødt væggen? Virker det umulig at komme af med de sidste deller? Fat mod og prøv ti smarte genveje, der gør din badevægt glad. 

1. Forkæl dig selv med chokoladeNej,du behøver slet ikke at gå glip af det søde. Riv f.eks. mørk chokolade i din chili- og grillsovs - resultatet er en fyldig smag med mange sunde flavonoider. De er gode for hjertet og holder kolesterolet nede. At bruge rivejernet er super - det sørger for, du ikke går helt chok-amok!
2. Gør din sandwich grønByt mayonnaisen ud med moden avocado. Avocado er proppet med flerumættede fedtsyrer, som hjælper med at holde kolesterolniveauet nede. Yderligere er forskere ved Ohio State University kommet frem til, at indholdet af fytokemikalier kan være med til at beskytte imod mundkræft.
3. Vælg de "rigtige" olier"Undgå at hælde de helt lette olier over salaten", råder diætist Elena Paravantes på womenshealthmag.com. Lette og lyse olier indeholder nemlig færre kræftbeskyttende antioxidanter end dem som kan pryde sig med titler á la ekstra jomfru olivenolie - plus de har en mindre fremtrædende smag.
Hvordan ved du at olien er rigtig - rigtig - sund? Jo, ifølge diætisten skal den "...have en frugtig, lidt bitter, peberagtig smag og efterlade en svag brændende fornemmelse på tungen".
4. Begynd hvert måltid med 2 glas vandDrik to glas vand inden måltidet. Det er godt for væskebalancen - og så vil du føle dig mindre sulten. En god vane, som vil hjælpe dig med at holde vægten.
5. Drik iste
Falder du lidt for tit for sodavand og saft? Erstat med et stort og friskt glas iste. Resultat: Du reducerer antal kalorier og tanker op med antioxidanter, som beskytter hjertet mod kræft - ja, selv mod rynker. Et amerikansk studie fra U.S. Department of Agriculture viser, at en enkelt kop sort te indeholder flere sunde flavonoider, end en portion broccoli eller gulerødder.
6. Tænk i halve deleEn enkel og sund hverdags- og feststrategi: Fyld halvdelen af tallerknen op med frugt og grøntsager - og fyld den anden halvdel op med lige dele store mængder fuldkornsprodukter, fiberrige kulhydrater og magre proteinkilder.
7. Kend rækkefølgen i sundhedshierarkietLær at spise smørrebrød og sandwich på den sunde og fedtfattige facon: Vælg det pålæg som indeholder mindst fedt. Reglen er - med det mest fedtfattige først:
1. Kalkun og kylling
2. Roastbeef
3. Skinke
4. Salami
8. Lav den bedste og sundeste broccoli
Sådan koger du broccolien perfekt, så den samtidig er proppet med næringsstoffer:
1. Skyl broccolien under koldt og rindende vand
2. Læg broccolien i en lukket beholder som er velegnet for mikrobølgeovn
Bonus:
Flere næringsstoffer. Kogning, stegning og overdampning stjæler nemlig næringsstoffer fra grøntsagerne. Alt det vand du behøver, er de dråber som er til overs efter at du har skyllet broccolien.
9. Skyl bønnerneBønner på dåse - kidney, cannellini og kikærter - er en smart og hurtig måde at indtage nok proteiner og fibre. De øger dog samtidig dit daglige indtag af natrium, som igen øger risikoen for mavekræft og højt blodtryk. Men, studier viser, at bare det at skylle bønnerne indledningsvis, reducerer indholdet af natrium med en tredjedel.
10. Byt rødt kød ud med linserFor eksempel i en fedtfattig lasagne spækket med antioxidanter.
Sådan gør du: Brug kun det halve af kødmængden og erstat den sidste halvdel med linser. Linserne vil give dig proteiner, men de er uden fedt og har et højt fiberindhold - som gør at lasagnen mætter ekstra. Røde linser har en neutral smag og glider derfor umærkeligt ind i lasagnesmagen. Du vil ikke en gang lægge mærke til dem.